Per Kjelstrup

Del

Bestyrelsen fik et problem i marts måned 2002, idet vores gartner, Hauge, der gennem tiderne – ja faktisk helt fra starten af grundejerforeningens historie – pludselig holdt op med øjeblikkelig virkning.

Hauge har passet og plejet området til alles tilfredshed.  Han har klippet vores beplantning, gået og nusset omkring frugttræerne, klippet vores græs og tilset vores legepladser på en god og fornuftig måde. Bestyrelsen har været glad for samarbejdet med Hauge, som med beklagelse er holdt op.

Hvem skulle så erstatte Hauge…

Bestyrelse var enige om, at afløseren skulle være en lokal person, idet der hurtig efter rygterne om Hauges ophør, uopfordret indløb fristende tilbud fra de store nabobyer, men ved nærlæsning, var de ikke så fristende.

Der har været samtale med flere forskellige personer.

Niels Pedersen, der boer på Furvej, er fundet vejet og målt til opgaven med græsslåningen. Hvis der er ting eller oplysninger omkring dette arbejde, som beboer er tilfreds eller utilfreds med, så sig det til Ole Olsen, der er kontaktpersonen omkring græsslåning.

Bestyrelsen håber, at Niels Pedersen vil blive glad for området og arbejdet vil blive udført på en tilfredsstillende måde til glæde og gavn for beboerne i området.

Der er nu indgået en aftale med Søholm.s Gartneri, Ginnerupvej 25, Krejbjerg , 97563047 om vedligeholdelsen af de grønne områder.
I år 2003 vil der nok ikke ske det helt store, idet vi over sommeren kun nødtørftig klipper beplantningen. Men fra omkring 1. oktober vil der ske en voldsom beskæring af træer og buske. Grundet til dette er, at nogle af træerne, som er plantet i begyndelsen, ikke er holdt nok fri, så de har fået luft nok. Her tænkes på de træer, som egentlig var bestemt til at være blivende, så som egetræerne. En anden grund er også, at de små buske, som er af blommetypen, efterhånden er ved at få overtaget, hvilket medfører, at der i løbet af to til tre år, kun vil være buske af denne type.
Efter den – måske for mange – noget voldsomme beskæring til efteråret, vil vi genbeplante, der hvor der trænger. Der vil blive udarbejdet en plan af gartneren, hvorefter træer og buske bliver udvalgt, som værende blivende og nogle skal blot stå, indtil der ikke længere er plads. Der vil også ske en hvis genbeplantning – alt ud efter behov.
Udgifterne til vedligeholdelsen vil herefter reduceres, idet der herefter vil være en plan for beplantningen, ligesom valget af plantetyper har en stor indflydelse herpå.
Vi håber, at folk vil tage godt imod vores nye samarbejdspartner.

Kontakt Laurs Laursen eller Per Kjelstrup, hvis I har noget vedr. vores nye gartner.

Kommentar:

Lignende indlæg: