Skive d. 24. marts 2013
Referat fra Ordinær Generalforsamling afholdt tirsdag d. 12.03.13 kl. 19:30
på Resen Skole.
Punkt 1: Valg af dirigent. – Lars Kopp, Nøddevej 16 stemmeberettigede til stede.
Punkt 2: Bestyrelsens beretning. – Formand Per Kjelstrup ridsede følgende hovedpunkter op:
• Fejning – er bestilt
• Indsamling af papir
• Legepladserne i området – 6 gode legepladsområder i vores forening.
• Vedligeholdelse af grønne områder
• Vedligeholdelse af stier og veje – herunder sidste møde med Skive Kommune
• Sankt Hans Aftenen
• Godt Naboskab – Ophører grundet manglende interesse.
• Trafikrådet i Resen
• Resen Multipark
• Støjgruppen
• Vintervedligeholdelse
• Nye tiltag fra medlemmerne
En mere detaljeret beretning – se side 2.
Ingen spørgsmål – beretningen godkendt.
Punkt 3: Aflæggelse af regnskabet. Kasserer Benny Kirkegaard redegjorde for regnskabet for året 2012, samt knyttede kommentarer hertil.
Regnskabet godkendt.
Punkt 4: Rettidigt indkomne forslag.
Forslag fra Bestyrelsen – Forslag om ændringer af beløbsgrænsen i §11 fra nuværende 10.000 kr. til 50.000 kr.
Bestyrelsen redegjorde for forslaget – sat til afstemning – ingen stemte imod – alle stemte for. Forslaget foreløbig godkendt, men skal endelig
vedtaget på ekstraordinær generalforsamling, idet der ikke var fremmødt ¼ af samtlige medlemmer.
Punkt 5: Budget og fastlæggelse af kontingent.
Budget opridset af kassereren. Kontingent foreslået ændret til kr. 1000,00. Vedtaget med 2 stemmer imod og 14 stemmer for.
Punkt 6: Valg af Formand. Per Kjelstrup genvalgt.
Punkt 7: Valg af 2 bestyrelsesmedlemmer: Jens Boesen og Laurs Laursen genvalgt.
Valg af 2 suppleanter: Ivan Hestehauge, Hybenvej og Poul Risager, Hybenvej genvalgt.
Punkt 8: Valg af revisor: Eigil Bach genvalgt.
Punkt 9: Valg af revisor suppleant. Karsten Hvoldal, Nøddevej 21- genvalgt.
Punkt 10: Fastsættelse af maksimal kassebeholdning hos kassereren. Beløbet fastsat til Max. 10.000,-.
Punkt 11: Eventuelt: En oplyste, at hundeejer ikke burde lufte deres hund på boldbanerne – og var de uheldige, skulle efterladenskaberne
fjernes. En stor anbefaling omkring ”Stafet for livet” – offentliggøres på vores hjemmeside. Fliserne ved Druevej er allerede sat, idet beboerne
køre gennem og op til Resen skole – efter at bommen er fjernet. Almindelig snak – og hyggeligt samvær.
Formand: Per Kjelstrup Dirigent: Lars Kopp, Nøddevej.
Indledning:
Der er sket en del i 2012 i Danmark. Ja i hele verden. Men i år vil vi her på generalforsamlingen kun nøjes med vores område.
– Fejning:
Foregår som vanligt inden konfirmationerne, som er i slutningen af april måned. Vi håber selvfølgelig, at fejningen vil foregå så skånsomt som muligt, så det ikke generer vores beboer.
Her er et af de områder, hvor vi evt. kan spare – hvis vi hver især tager en kost frem og fejer ud for vores egne matrikler.
– Indsamling af papir:
Aftalen med 8. klasserne på Resen skole – om indsamling og oprydning af papir i området – vil blive aftalt igen i år.
– Legepladserne i området:
Vi har 6 gode legepladsområder – Nedenfor Nøddevej – Nedenfor Kirsebærvej – i begge ender af Hybenvej – nedenfor Druevej – og ved Brombærvej. For 4 år siden gennemgik vi vores legepladser – og fandt behovet dækket.
Vi har gode udfoldelsesmuligheder for alle aldre med de legeområder, som findes over hele vores område nu. Dengang var opgaven at få indrettet vores legepladser, så de var dækkende for alle aldre – altså fra de små børn og til vores ældste beboer.
– Nedenfor Nøddevej:
Petang-banen er klar. Denne henvender sig til voksne i alle niveauer.
Multibanen kan bruges til flere boldspil. Basket, håndbold, fodbold og tennis. Med hensyn til tennis – er der opstillet en kasse, hvor nettet opbevares i. Nøgle til kassen fås ved henvendelse til Jens Boesen.
Denne legebane henvender sig til alle også større børn og voksne og seniorer.
– Nedenfor Kirsebærvej:
Legepladsen har faktisk fået sit eget lille beboerudvalg, som vedligeholder pladsen på vores årlige legepladsdag.
Legepladsen dækker – foruden de helt så børn – også de unge og voksne med Volly-banen.
– Hybenvejs 2 legepladser:
Legepladserne mod øst har, som Kirsebærvej også sit eget lille beboerudvalg – og indgår i den årlige vedligeholdelse på
legepladsdagen.
Pladsen henvender sig meget til de mindste børn med Firkløveren, Huset og Rutsjebanen, samt en sansegynge – også kaldet Rede, samt en babygynge. Sidste men ikke mindst – så er der et tårn med rutsjebane. Og til lidt større børn – er der mulighed for boldspil på de små mål.
Legepladsen mod vest mangler et beboerudvalg. Der er der opstillet forholdsvis nye legeredskaber.
En legeplads med flere muligheder for børn. Gyngerne trænger til en kærlig hånd – så meget, at de vil blive fjernet og udskiftet med nye.
– Druevejs legepladser:
Her er sandkassen forholdsvis nyrenoveret, men det lille beboerudvalg ønsker denne fjernet. Udvalget har for få midler været i gang med at renoverer legepladsen – med gode ideer og visioner. I bør aflægge pladsen et besøg, så man med egne øjne kan se, at legepladsen er forandret fra en almen legeplads til en mere aktiv legeplads. Der er også to mål, som er fra 2008.
Udvalget fortsætter med deres renovering og visioner under vedligeholdelsen i 2013.
På Druevej findes tillige et fællesområde, hvor vi i 2012 udskiftede målene.
– Brombærvejs legeplads:
– den er helt i orden med tårn, rutsjebane, sand og balancebom. Legepladsen henvender sig til små og lidt større børn.
Her mangler vi også et legepladsudvalg, som kan deltage i vedligeholdelsen af legepladsen.
I øvrigt høre vi gerne fra jer beboer, hvis der skader på legeredskaberne på alle pladserne, så vi kan få det udbedret, inden skaden bliver alt for omfattende.
Legepladsdagen blev indført for 3 år siden.
Formålet med denne er at ryste børnefamilier og øvrige beboer sammen, samt at synliggøre at ansvaret for vores legepladser ligger hos os selv. Ligesom det er billigere, at vi selv reparerer og vedligeholder legepladserne, så vi kan få mere ud af vores kontingent.
Legepladsdagen vil fremover ligge fast med den 2. weekend i maj.
I forhold til sidste år håber de allerede etablerede udvalg og “formænd” fortsætter og øvrige vil bakke op om dagen. Bestyrelsen vil rense og rengøre Multibanen, medens vi vil være med omkring legepladserne. Vi håber på opbakning – som sidste år – med at få malet og rengjort legeredskaberne, få ordnet kanterne omkring legeredskaberne og almindelig vedligeholdelse af legetingene. Vi håber på tilslutning og der hvor vi mangler udvalg – at få tilslutning hertil, hvilket er Brombærvejs legeplads og legepladsen Hybenvej mod vest.
Alle, som hjalp med på oprydningsdagene i 2012, skal have tusinde tak.
Vi håber, som førnævnt, – at I vil være hjælpere igen i år. Vi lover igen rundstykker og en afslutning med sodavand, øl og grillpølser, som sidste år.
Under eventuelt til generalforsamlingen vil vi vælge de kontaktpersoner, der vil være koordinator på dagen.
– Vedligeholdelse af grønne områder mm:
Produktionsskolens udført de småjobs, som skal gøres ud over vores maskinklipning.
I februar er vedligeholdelsen af det levende hegn gået i gang. Det sker mellem de fælles grønne arealer og ind mod grundejerne langs: Druevej, Hybenvej, Kirsbærvej og Nøddevej.
Der er for mange store træer i de levende hegn – dvs. de står for tæt på hinanden. Der vil blive tynde ud i de store træer,
her vi de fleste Eg blive stående.
Herefter vil der blive ryddet fra fællesarealet, (græsset) og ind til de store træer. Der vil ikke blive ryddet, fra de store træer og ind til grundejerne. Der er informeret omkring dette på vores hjemmeside.
Græsslåningen kører igen også godt – selv om vi havde en del diskussion sidste år.
Og husk at holde øje med kloakkerne – der nemt kan være fyldt med blade. Og som det ser ud nu, så vil kommunen ikke fremover rense vores kloakker, hvilket vi fremover selv skal gøre.
– Vedligeholdelse af stier og veje:
Vi har jo vores faste aftale med firmaet Ove Arkild – om gennemgang af vores veje – med returmelding til Ole Olsen. Vi vil selvfølgelig også selv komme rundt i 2013.
HUSK – Hvis man ser skader på vores asfaltbelægningen på vores stikveje, så send lige en mail, så vi kan bringe det videre.
Vi har skrevet til kommunen d. 6. april, d. 29. juni og igen d. 6. september 2012 med følgende fremhævet tekst:
2: Stamvejene er i en meget dårlig stand, hvor der flere steder er huller i asfalten, samt dybe revner i eller omkring dæksler, som udgør en fare for de trafikanter, der færdes på stederne. Nogle steder er brønddækslerne er ikke i niveau. Dog er der i sommeren 2009 lagt nyt asfalt på stamvejen Druevej. Kommunen lovede på daværende tidspunkt, at de øvrige stamveje ville indgå i de løbende, årlige prioriteringer, men der er ikke sket yderligere. Druevej var på dette tidspunkt ikke den stamvej, som havde de værste skader, hvorfor det er uforstående, at der endnu ikke er kommet asfalt på de øvrige stamveje.
Grundejerforeningen modtager jævnlige klager over stamvejene.
Møde med kommunen:
Næstformanden og undertegnede har derfor taget kontakt med kommunen igen og har haft et møde. Følgende punkter blev behandlet:
• Vedligeholdelse af stamvejene – tidshorisont – ingen. Det blev lovet, at stamvejene vil blive lappet.
Stien langs stamvejen – Brombærvej
Ikke dårlig nok i forhold til andre stier/fortovs, som også er skadet i kommunens område.
• Ende stierne ved stamvejene – vedligeholdelse
Erkender, at disse er tilhørende kommunen – og ønsker mulighed for at komme med tilbud, når vi går i gang med at renoverer vores egne stier.
• Vintervedligeholdelsen – manglende grusning på stien, som vores skoleelever skal gå/cykle ad fra vores stier og videre til Resen skole. Her blev der lovet en opstramning, ligesom kommunen vil kikke på ”Husimin-stien” og evt. ændre dennes overflade til en asfaltbelægning.
• Nøddevej – glatførebekæmpelsen – var tidligere udlagt til saltning, grundet den er stejl.
Kommunen vil generelt stramme op på vintervedligeholdelsen på vores stamveje, Nøddevej bliver saltet igen, samt opstramning på de omkringliggende stier med glatførebekæmpelse.
• Bus-skuret for enden af Nøddevej. (GF ønsker denne bibeholdt).
Kommunen havde afskrevet denne, hvorfor en evt. renovering ikke var mulig. Aftalt, at GF maler skuret i samme farver, som de øvrige bus-skurer. Skuret vil forblive, så længe GF ønsker dette, men var ikke med i kommunens oversigt.
• Stien nord for området – herunder vintervedligeholdelsen
– vil blive strammet op – ad førnævnte.
• Græsarealerne langs stamvejene
Vil kun blive slået to gange om året af kommunen.
• Græsarealerne langs Frugtparken
Vil kun blive slået to gange om året af kommunen.
• Kloak / spildevandsledningerne
– Jf. Privatvej-loven er det ejeren af vejen, som skal sørge for forsvarlig afvanding af vejen. Oprensning af alle kommunens kloaks var overgået til Skive Vand i 2008 – og heri var der ingen private veje.
• Evt.
Vi må forvente, at evt. belysning tillige vil overgå til ejer af vejene. Men for nuværende var der almen interesse i, at disse veje var belyst, hvorfor kommunen også fremadrettet ville ordne disse.
Yderligere blev det oplyst, at alle gadebelysninger i vores område vil blive med økologisk lys, hvilket kun havde det halve i forbrug i forhold til nuværende. Når dette var ændret, ville der ikke blive slukket for halvdelen af belysningen om natten, men vil forblive tændt med alle i mørkeperioderne.
– Sankt Hans Aftenen:
Den var meget vellykket sidste år, hvor der kom mange mennesker.
Sankt Hans Festen er en tradition og i 2013 – er det en søndag, hvor alle medlemmerne er velkommende på bålpladsen.
Bestyrelsen takker vores hjælper, som villig tager en tørn for dette gode arrangement. Og tusinde tak for den store opbakning til arrangementer blandt medlemmerne.
Nu er det så spændende, hvem der bliver båltaler i år. Er der nogen, som har et godt emne, vil vi meget gerne høre det.
Godt Naboskab:
Forud for båltalen sidste år uddelte foreningen Pokalen “Godt Naboskab”, som blev skænket af Resen Børnehave. Pokalen er en vandrepokal. Godt Naboskab 2012 gik til Nøddevej 38-60, som fik overrakt pokalen, fik de fine præmier, som fulgte med pokalen. Interessen for dette indslag har ikke været stor – og vil derfor ikke blive gentaget i år.
– Trafikrådet i Resen:
Der har ikke været afholdt møder i rådet i 2012.
– Resen Multipark:
Bestyrelsen er også repræsenteret i foreningen Resen Multipark med en ad-hoc medlem. Foreningen Resen Multipark arbejder fortsat med planlægningen af en multipark, som placeres ved Resen skole – nord for skolen.
I forhold til Borgerindsamlingen – er der nu indsamlet omkring 500.000 kr. Arrangementet med løb, aktivitet og indsamling er fastsat til søndag d. 16. juni ved Resen skole. Sæt kryds i kalenderen.
Foreningen Resen Multipark har oprettet en hjemmeside, som for nuværende findes på følgende adresse: www.resenmultipark.dk/
– Støjgruppen:
Støjgruppen har følgende besætning: Benny Kirkegaard, Frugtparkens bestyrelse, Poul Risager Rasmussen, Henrik Holst (flyttet) og Karsten Hvoldal. Støjgruppen har været inaktiv i 2012.
Støj er et stigende problem – og der er behov for et støjudvalg, som vil gå aktiv ind i problematikken. Men vi mangler nye initiativtager til udvalget. Er der nogle, som vil deltage, så meld jer nu.
Og til slut ….
– Vintervedligeholdelse:
Vi håber, at vintervedligeholdelsen har været tilfredsstillende for 2012. Husk – kontakte til Jens, hvis der er kommentarer til glatførebekæmpelsen, da han har kontakten til vores entreprenør.
– Nye tiltag fra medlemmerne:
Alle ideer, som kan være til gavn for vores område, er velkomne.
Vores Internetside bliver løbende opdateret. Man er meget velkommen til at besøge den, hvor der er information, ordensreglementer, referater mv. – eller skrive sin mening om ting, oplysninger om fødselsdage og meget mere på opslagstavlen. Vores side har adressen: WWW. FRUGTPARKEN.DK. Herfra kan også mailes til bestyrelsen.
HUSK – Som noget nyt – vil referater fra generalforsamlingen ”kun” blive offentliggjort på vores hjemmeside – og ikke delt rundt, som tidligere.
Budget og regnskab vil vores kasserer nærmere komme ind på. Men i forhold til udviklingen, sliddet på vores stier og veje og omkostninger i øvrigt – må vi nok konstaterer, at udgifterne er stigende i forhold til vores indtægter – renten er blevet lavere. Ting er blevet dyrere.
Derfor vil vi under indkommende forslag komme med forslag om forhøjelse af beløbet i vores vedtægter § 11, samt forhøjelse af vores kontingent.
Spørgsmål?
Det vil vi overlade til dirigenten.
Per Kjelstrup, formand
Kommentar:
Lignende indlæg:
Vi ønsker alle vores beboer i Grundejerforeningen et godt og lykkebringende nytår. Husk det er tid for indsendelse af forslag til vores generalforsamling i foreningen. Forslag skal være bestyrelsen [...]
Så er tiden kommet, hvor vi alle er gået indenfor og ikke ses så meget i haven. Vi har fuld gang i juleforberedelserne og er - for børnefamilierne - fast [...]
Ole Olsen, Jens Boesen og Bent Siewertsen var forbi Multibanen i dag den 20. september 2024, hvor overfladen blev renset og trimmet med sand mm. Nu skulle den være [...]