Per Kjelstrup

Del

Referat fra 2020 i PDF-format

Skive d. 28. marts 2020

Referat fra Ordinær Generalforsamling afholdt onsdag d. 26.03.2020 kl. 19:00 Klubben, Multihuset, Resen.

Punkt 1: Valg af dirigent. – Bent Siewertsen, Nøddevej. 4 stemmeberettigede til stede, formentlig grundet Corona-krisen. Konstaterede at generalforsamlingen var lovlig indvarslet – ligesom vi overhold den for tiden højeste tilladte antal personer, der må samles grundet Corona-virus. Indkaldelsen omdelt i dagene 21. – 25. februar 2020.

Punkt 2: Bestyrelsens beretning. – Formand Per Kjelstrup ridsede følgende hovedpunkter op:

Indledning: Velkommen til et nyt år i Grundejerforeningen. I år kan vi fejre 40 år jubilæum. Grundejerforeningen havde stiftende generalforsamling d. 17. juni 1980. Men vi vil kun se tilbage på det år, 2019, som er gået.

  • Fejning: Foregik som vanligt inden konfirmationerne, som var i slutningen af april måned. Jens – fejningen foregik marts måned. Der vil kun blive fejet på stierne i 2020. Indsamling af papir: Ingen behov for det i 2018 eller i 2019. Stor ros til vores medlemmer og beboer for at samle op efter sig. Der vil heller ikke blive indsamlet i 2020.
  • Legepladserne i området: Der er udfærdiget Ansvarsforsikring i TRYG, som dækker de skader, som en bruger evt. pådrager sig, hvis tilskadekomsten sker på en af vores legepladser – og hvor Grundejerforeningen eller dennes bestyrelse kunne blive pålagt erstatningspligt i forhold til gældende regler om erstatningsansvar. Der er i klausulerne ingen krav om godkendelse af de enkelte legeredskaber eller legepladserne, som helhed.
  • Nedenfor Nøddevej: Multibanen er fikset med de skader og små reparationer, som skulle til. Jens fører tilsyn med banen. Sidste år havde vi aftalt, at overfladen skulle renses, men det blev ikke.
  • Legepladsen Kirsebærvej: Heine Jørgensen, Kirsebærvej 7 – 30 92 19 08 legepladsformand – Små reparationer udført og bevilliget to nye gynger. Problemer omkring legehuset, hvor taget ser noget ramponeret ud.
  • Legepladsen Hybenvej mod øst: Ingen legepladsformand. Små reparationer udført.
  • Legepladsen Hybenvej mod vest: Lars Eberhardt, Hybenvej 4, – 20633970 er ny legepladsformand på legepladsen. En gruppe af beboer fra Hybenvej har fået opgaven at renoverer legepladsen. Det ser vi spændt frem til. Den gamle borg er fjernet, da den ikke vil indgå i legepladsen.
  • Legepladsen Druevej mod vest: Tina Jacobsen, Druevej 10, 30271918 er legepladsformand på legepladsen. Legepladsen er afvasket og algebehandlet – og små reparationer er udført. Anders Jørgensen, Druevej 33, 61330921, for det lille grønne område ved nr. 43 på Druevej.
  • Legepladsen Brombærvej: Carsten Sigaard, Brombærvej 56 – mobil 24455526, er legepladsformand på legepladsen. Legepladsen er blevet vasket og algebehandlet – og små reparationer er udført. Legepladsdagen blev indført for 10 år siden. Alle, som hjalp med på legepladserne i 2019, skal have tusinde tak. Vi håber, som førnævnt, – at I vil være hjælpere igen i år, hvis Corona-situationen løses. I øvrigt høre vi gerne fra jer beboer, hvis der skader på legeredskaberne på alle pladserne, så vi kan få det udbedret, inden skaden bliver alt for omfattende. Der hvor der mangler ”legepladsformænd”, ser vi gerne oplyst interesserede.
  • Vedligeholdelse af grønne områder mm: Skoventreprenør Ejvind Jensen fik planmæssigt nedklippet i det grønne bælte, der omgiver vores grønne områder. Og det fortsættes også frem i 2020.
  • Bålpladsen: Huset ser fint ud. Der er for nuværende ikke lagt noget på bålet, og vi henstiller til, at bålet ikke benyttes til at henkaste affald, grene mm. Vi har stadig rafter, som bruges til bålet i år. Vores gode bålmester, Allan Gade, som ordner alt omkring bålet. Husk at holde øje med kloakkerne – de kan nemt være fyldt med blade. Vi renser nu selv vores kloakker, når der er behov. Ring endelig, hvis der er problemer. Græsslåningen er tilfredsstillende. Vores leverandør Niels Pedersen har stået for græsslåningen for vores område. Men nu er det slut. Han vil gå på pension – og vi skal have fundet en ny løsning.
  • Sankt Hans Aftenen: Ingen afbrændingsforbud i 2019 og Sankt Hans aften blev næsten som vi plejer..
  • Vedligeholdelse af stier og veje: Vi har jo vores faste aftale med firmaet Ove Arkild – om gennemgang af vores veje – med returmelding til Ole Olsen. Vi var selvfølgelig også selv rundt i 2019. Og der blev fulgt op på de skader, som var et problem. Vi bad om returmelding tilbage i 2018/19 – og har stadig et hængeparti ud for Hybenvej 37. Citroenvej – Meddelelse fra kommunen (april 2018), som oplyser, at der ved sidste skaderegistrering i 2015 ikke var registreret skader af større omfang, hvorfor der på nuværende tidspunkt ikke er planer om ny belægning. Vi vil følge op på dette i 2020. Vi har talt med Skive kommune flere gange i 2013 + 2014 + 2015 bl.a. om stien langs Brombærvej vil de ikke gøre noget ved, men reparation vil blive udført. Vi hører gerne, hvis der er skader på stien. Også dette vil vi følge op på i 2020.
    HUSK – Hvis man ser skader på vores asfaltbelægningen på vores stikveje, så send lige en mail, så vi kan bringe det videre. Og det er ikke nok, at smide det ud på Facebook. Trafikrådet i Resen: Der har ikke været afholdt møder i rådet siden 2014. Dette vil vi også følge op på i 2020.
  • Resen Multipark: Bestyrelsen er også repræsenteret i foreningen Resen Multipark med et ad-hoc medlem. Foreningen Resen Multipark arbejder fortsat med planlægningen af en multipark, som jo er placeret ved Resen skole – nord for skolen. Første etape indviet ved et arrangement d. 25. maj 2014 med løb, aktivitet og indsamling ved Resen skole. Friluftshuset kan reserveres til arrangementer på Multiparkens hjemmeside. Alle faciliteter kan i øvrigt benyttes nu, hvor alle er velkommende. 2 fase med start af byggeriet af Multihuset blev sat i gang i 2015. Indviet d. 3-4. september 2016 med arrangement. For at reserverer hus, lokaler mv. skal man være medlem. Husstandsmedlemskontingent er sat op til 200 kr. Reservationen sker på foreningens hjemmeside. Nu arbejdes der med 3. fase – som er resten af parken med en lang række aktiviteter, bl. a. med depoter til foreninger. En 1000 meter bane, som skal binde parken sammen – med mulighed for tidtagning skal også etableres i forhold hertil. Der var støttearrangement d. 11. juni 2017, hvor vi solgte pølser mm. Der har været nogle små arrangementer i 2018. Ankomsttorvet og multipladsen håbes at blive etableret her i foråret 2020. Foreningen Resen Multipark har oprettet en hjemmeside, som for nuværende findes på følgende adresse: www.resenmultipark.dk/
  • Og til slut …. – Vintervedligeholdelse: Vi håber, at vintervedligeholdelsen har været tilfredsstillende for 2019. Husk – kontakte til Jens, hvis der er kommentarer til glatførebekæmpelsen, da han har kontakten til vores entreprenør. Jens er ikke på Facebook. Nye tiltag fra medlemmerne: Alle ideer, som kan være til gavn for vores område, er velkomne. Vores Internetside bliver løbende opdateret. Man er meget velkommen til at besøge den, hvor der er information, ordensreglementer, referater mv. – eller skrive sin mening om ting, oplysninger om fødselsdage og meget mere på 3 opslagstavlen. Vores side har adressen: WWW. FRUGTPARKEN.DK. Herfra kan også mailes til bestyrelsen. Vi er også med på Facebook, som en privat gruppe. HUSK – referater fra generalforsamlingen blive offentliggjort på vores hjemmeside – og ikke delt rundt. Så vil vi gå i gang med udarbejdelse af en ny hjemmeside. Hvor vi kan sende mail ud fra – og som kræver login. Dette for at få et mere moderne og tidsvarende kommunikationssystem med vore medlemmer. Så måske kan vi spare på omdeling af indkaldelser, information om legepladsdag, Sct. Hans mm. Vi vil her gå i gang med at samle jeres mail-adresser, som skal bruges til lock-in. Kontingentopkrævningen har fået ansigtsløftning. Kontingentopkrævningen sker via PBS, så betalingen sker automatisk. Spørgsmål? Der var ingen spørgsmål til beretningen.

Punkt 3: Aflæggelse af regnskabet. Kasserer Mikkel Bundgaard redegjorde for regnskabet for året 2019. Regnskabet godkendt.

Punkt 4: Rettidigt indkomne forslag, om ændring af Ordensbekendtgørelsen, men var trukket umiddelbart forinden omdelingen af indkaldelsen til generalforsamlingen af forslagsstilleren. Derfor ikke behandlet.

Punkt 5: Budget og fastlæggelse af kontingent. Budgettet gennemgået. Budget og kontingent godkendt. Kontingent uændret 1200 kr. pr. husstand.

Punkt 6: Valg af kasserer. Mikkel Bundgaard, Brombærvej 63 modtog genvalg.

Punkt 7: Valg af et bestyrelsesmedlem. Ole Olsen, Brombærvej modtog genvalg.

Valg af 2 suppleanter: Ivan Hestehauge, Hybenvej og Poul Risager, Hybenvej – begge genvalgt.

Punkt 8: Valg af revisor: Eigil Bach genvalgt.

Punkt 9: Valg af revisorsuppleant. Nuværende Bjarne Andresen, Brombærvej 41, Valgt.

Punkt 10: Fastsættelse af maksimal kassebeholdning hos kassereren. Beløbet fastsat til Max. 10.000,-.

Punkt 11: Eventuelt. Hundelufter, Katteejer og andet godtfolk – nogle beboere har fået øje på diverse efterladenskaber fra disse dyr. Husk at tage hensyn til alle – uanset om man er enig eller ej. Luft dyret i vores natur og ikke på stierne, så der kan trædes på efterladenskaberne. Undlad at smide poser, og andet affald i vores natur.

Formand: Per Kjelstrup. Dirigent: Bent Siewertsen

Kommentar:

Lignende indlæg: