Referat fra 2024 i PDF-format.
Skive d. 27. marts 2024
Referat fra Ordinær Generalforsamling afholdt onsdag d. 26.03.2024 kl. 19:30 Multihuset, Resen.
Punkt 1: Valg af dirigent. – Mette Pedersen, Hybenvej. 27 stemmeberettigede til stede, (fordelt på 21 personer – hvoraf 1 person, som ejer af 7 grunde) heraf hele bestyrelsen. Ingen fuldmagter. Konstaterede at generalforsamlingen var lovlig indvarslet – Indkaldelsen omdelt i dagene i februar 2024, hvor dirigenten havde modtaget en indkaldelse den 15. februar, samt at generalforsamlingen skal være afholdt i marts måned.
Punkt 2: Bestyrelsens beretning. – Formand Per Kjelstrup ridsede følgende hovedpunkter op:
I 2024 er det 44 år siden foreningen opstod. Grundejerforeningen havde stiftende generalforsamling d. 17. juni 1980. Men vi vil kun se tilbage på 2023, som er gået. Heldigvis er vi nu kommet ud på den anden side af Corona’en her i Danmark. Men der er stadig krig i Ukraine (Europa) og dermed også usikkerhed, og de følger, som krigen giver. Hele beretningen findes i PDF-format – se ovenfor.
HUSK – referater fra generalforsamlingen blive offentliggjort på vores hjemmeside – og ikke delt rundt.
HUSK – Grundejerne vil fremover blive indkaldt via mail eller SMS (jf. Vedtægterne) til Generalforsamlingen. Dette er sidste år, hvor vi deler indkaldelsen rundt i postkasserne.
Spørgsmål?
–
En have problemer med sand, særligt hvor der var meget sand, hvor maskinen (som der mentes at være en gødningsspreder) påbegyndte med sandspredning. Der blev opfordret til at der blev benyttet finere sand. Nogle mente, at der skulle spredes mere sand. Flere var begyndt med at skovle sneen væk umiddelbart udenfor grunden.
Der blev spurgt ind til separering af regnvand og kloakvand. Foreningen var bekendt med rygterne, men der var intet konkret at kunne berette.
Forespørgsel omkring ejendomsskat på vore private fællesområder, som muligt vil blive indført pr. 1. januar 2025.
Meget debat omkring fjernvarmen med hensyn til nedgravningen og skader på vores asfalt.
En del spørgsmål omkring mødet med Skive Kommune.
Punkt 3: Aflæggelse af regnskabet. Bestyrelsen redegjorde for regnskabet for året 2023, som fremgik afindkaldelsen. Regnskabet godkendt.
Punkt 4: Rettidigt indkomne forslag. Ingen.
Punkt 5: Budget og fastlæggelse af kontingent.
Kontingent foreslået uændret til 1.500,00 – Budgettet gennemgået med et kontingent til 1500 kr. pr. husstand, som det fremgik af indkaldelsen. Kontingentet vil blive pålagt gebyrer ved rykker, ligesom det anbefales, at kontingentet tilmeldes PBS.
Punkt 6: Valg af kasserer.
Flemming Høgh Rosenskjold, Kirsebærvej 65, foreslået og genvalgt. Ingen andre kandidater.
Punkt 7: Valg af et bestyrelsesmedlem. Ole Olsen, Brombærvej genvalgt.
Valg af 2 suppleanter: 1. Mette Pedersen, Hybenvej 5, og 2. Lars Eberhardt, Hybenvej 4, foreslået og genvalgt.
Punkt 8: Valg af revisor: Eigil Bach genvalgt.
Punkt 9: Valg af revisorsuppleant. Nuværende Peter Kjærgaard Rasmussen, Kirsebærvej 2 genvalgt.
Punkt 10: Fastsættelse af maksimal kassebeholdning hos kassereren. Beløbet fastsat til Max. 10.000.
Punkt 11: Eventuelt. (Der kan ikke besluttes noget under eventuelt jf. vedtægterne)
Ellen Bjørn forespurgte omkring ”byggetilladelse” omkring legepladserne, når der skete udskiftning af legeredskaberne. Hertil blev der oplyst, at der havde været rettet henvendelse til Skive Kommune, som havde oplyst, at der ikke var krav om byggetilladelse, når der var tale om en privat legeplads, som ligger på et privat område. Om vores legeredskaber kan betragtes som bebyggelse i byggelovens forstand er dermed afgjort af Skive Kommune – efter deres vurdering. Ellen Bjørn var bekendt med, at det var en ”Lone”, som foreningen havde talt med. Yderligere oplyste EB, at grundejerforeningen havde søgt tilladelse til Petang- banen, hvilket var at ligestille med en legeplads. Hertil oplyste foreningen, at der ikke var søgt tilladelse til Petang-banen. Foreningen har en byggetilladelse, hvilket er til vores hus ved bålpladsen. Ingen i forsamlingen ønskede en ændring af kravene til vore legepladser.
Formanden: Stor tak til bestyrelsen – for altid at være parate til at tage en tørn, være imødekommende og konstruktive til møderne. Og tænke fremad for det bedste for Grundejerforeningen. I bruger en masse tid på bestyrelsesarbejde og i området – og som gør det dejligt at bo her. Tusinde tak for det.
Og tak til vores revisorer, som altid – på en go kritisk måde – får os vejledt i forhold til udgifter og regnskab. Glæder mig til at være sammen med jer – til vores revisormøde, hvor vi takker jer i bestyrelsen med fruer/mænd og revisoren med frue for det forgangene år.
Og tak til suppleanterne – for evt. at være parate til at træde til, når eller hvis det bliver nødvendig.
En særlig tak til legepladsformændene, som har gjort et stort stykke arbejde for foreningen. Nogle mere end andre, men uden jeres hjælp var udgifterne til vedligeholdelse, opsætning og reparationer blev væsentlig større. Tak for det.
Sidst men ikke mindst – tak til vores dirigent, Mette Pedersen, som har gjort det fortrinligt her i aften. Og for dette vil vi gerne kvitterer med en go flaske rødvin.
Det var så de sidste ord på generalforsamlingen. Tak for jeres fremmøde og godt selskab.
Formand: Per Kjelstrup. Dirigent: Mette Pedersen.
Kommentar:
Lignende indlæg:
Vi ønsker alle vores beboer i Grundejerforeningen et godt og lykkebringende nytår. Husk det er tid for indsendelse af forslag til vores generalforsamling i foreningen. Forslag skal være bestyrelsen [...]
Så er tiden kommet, hvor vi alle er gået indenfor og ikke ses så meget i haven. Vi har fuld gang i juleforberedelserne og er - for børnefamilierne - fast [...]
Ole Olsen, Jens Boesen og Bent Siewertsen var forbi Multibanen i dag den 20. september 2024, hvor overfladen blev renset og trimmet med sand mm. Nu skulle den være [...]