Categories: Arkiv, Legepladser, Nyheder

Per Kjelstrup

Del

Bestyrelsen har været rundt i vores område, hvor vi så efter skader, mærkeligheder og ting, som vi har fået underretninger om fra jer grundejer.

Turen startede ved Brombærvejs legeplads, hvor vi fandt skader på klatretovet på klatreborgen. Ellers var denne fint. Men her manglede vi en legepladsformand, som vi kunne spare med. Vi talte med et par beboer, som kom meget på legepladsen. De kom fra Citronvej, og syntes de nye gynger på denne legeplads var rigtig gode. Vi er glad for at høre disse tilbagemeldinger, så vi kan udvikle legepladserne.

På legepladsen på Druevej var der en gynge, som trængte til fornyelse. Det blev noteret og der vil blive købt en ny, som snarest vil blive sat op. Her har vi fået en ny legepladsformand, som vi glæder os til at samarbejde med.

Her bliver gyngen inspiceret.

Turen gik videre ned mod legepladsen på Hybenvej mod vest, som jo er den sidst-renoverede legeplads. Den er meget fint holdt og ser indbydende ud med gode udfordringer og legemuligheder for børn og voksne.
På legepladsen på Hybenvej mod øst bemærkede vi, at balancebommen var knækket.

Defekt balance bom

Det blev også bemærket, at det levende hegn ud mod stien endnu ikke var klippet. Dette er lovet i forbindelse med den øvrige klipning af stien langs hele den østlige side af Hybenvej, Kirsebærvej og Nøddevej.

Hybenvejs legeborg ved rækkehusene.

Sidste legeplads var Kirsebærvejs legeplads, hvor vores legepladsformand er i gang med at reparerer rutsjebanen og båden. Her er det store net spændt ud, som altid er meget besøgt. Og når en legeplads bliver meget brugt, så bliver den også slidt, hvilket vi bemærkede på en af gyngerne. Her var bespændingen knækket helt i toppen. Noget som vi var varslet om – og også havde taget action på. Men kun for kæden. Men bespændingen er efterfølgende fikset af Jens Boesen.

Tyndslidt øsken, som var nået at blive udskiftet, men sneglen i toppen knækkede.

 

 

Kommentar:

Lignende indlæg: